Tlf.: 55 22 22 33
Mail: afr@advokatrefsgaard.dk
Sagsområder
Anne Friis Refsgaard er beneficeret advokat ved Retten i Næstved og Østre Landsret, men hun påtager sig straffesager i hele landet.
Anne er forsvarer i alle typer af straffesager – fra færdselssager til alvorlig personfarlig kriminalitet, og alle sager behandles grundigt, respektfuldt og med stor faglighed. Anne var forsvarer i den første danske sag om psykisk vold, og klienten blev frifundet.
Hvis du er sigtet eller tiltalt i en straffesag, har du brug for og ret til en forsvarer, der varetager dine interesser hele vejen fra afhøring hos politiet frem til endelig dom.
Anne Friis Refsgaard er bistandsadvokat - advokat for den forurettede i en straffesag. Anne er ved din side ved afhøring hos politiet og ved din afgivelse af forklaring i retten, hun opgør og fremsætter dit erstatningskrav og sørger for at få dig så godt igennem processen, som det er muligt. Det er uden omkostning for dig at få beskikket en bistandsadvokat.
Anne er medlem af Bistandsadvokaternes Landsforening, BALF.
Anne Friis Refsgaard behandler sager i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN).
Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager vedrørende kriminalitetstruede unge. Sager, hvor såvel den unge som forældrene kan have behov for advokatbistand.
Anne Friis Refsgaard er familieretsadvokat og autoriseret bobehandler ved Retten i Næstved. Hun fører forældreansvarssager (forældremyndighed, bopæl og samvær) og bistår dig i Familieretshuset, Byretten og Landsretten.
Anne Friis Refsgaard bistår i sager om bodeling – altså det økonomiske opgør ifm. separation/skilsmisse.
Anne er endvidere advokat for forældre og børn i anbringelsessager, som forelægges Børne/unge-udvalget, Ankestyrelsen samt Retten.
Anne Friis Refsgaard bistår med rådgivning om og udformning af:
Møde herom kan afholdes hos dig.
Anne Friis Refsgaard yder køberrådgivning, gennemgår ejendomshandlens dokumenter, udarbejder skøde, refusionsopgørelse mv. Sørg for at få tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen, inden du underskriver den og kontakt mig herefter.
Anne Friis Refsgaard behandler dødsboer, både ved privat skifte og som bobestyrer.
Anne Friis Refsgaard er din advokat, hvis du er kommet til skade i en ulykke ex. på arbejdet, i fritiden eller i trafikken. Hun opgør dine erstatningskrav, er din partsrepræsentant i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og har ført talrige retssager om erstatning.
Anne sikrer, at du får den erstatning, der tilkommer dig.
Anne Friis Refsgaard fører civile retssager i hele landet, og hun er medlem af Danske Procedureadvokater. Anne Friis Refsgaard har møderet for Landsretterne.
Anne Friis Refsgaard er uddannet mediator.
Ved en mægling faciliterer hun jeres konfliktløsningsproces, så I får mulighed for at nå en god, holdbar og hurtig løsning på jeres konflikt. Kontakt kontoret herom.
Anne Friis Refsgaard er medlem af Gældstyrelsens Advokatpanel i Næstved og Roskilde retskredse, og udpeges som kurator i konkursboer.
HVORFOR ARBEJDE MED MIG
Refsgaard Advokatfirma er stiftet af advokat Anne Friis Refsgaard.
Anne Friis Refsgaard har arbejdet som advokat i Haslev og Næstved i mere end 15 år og har møderet for Landsret.
Anne er beneficeret advokat samt autoriseret bobehandler ved Retten i Næstved. Herudover er hun uddannet mediator/konfliktmægler.
Kontoret er beliggende i Næstved retskreds, men bistår klienter i hele landet.
Hos Anne får du nærværende og kompetent juridisk bistand.
Møder kan holdes i Næstved eller hos dig.
OM MIG
Jeg er en erfaren advokat med ekspertise inden for bl.a. strafferet og familieret. Mit fokus er at opnå de bedst mulige resultater for dig, uanset om det drejer sig om retssager, forhandlinger eller juridiske dokumenter. Med dig hele vejen - fra starten af din sag til den bedst mulige løsning.
Privat er jeg gift med Thomas. Vi har to skønne piger og en forkælet hund. Jeg er yogainstruktør, står på ski, danser, holder af mad i gode venners selskab og elsker at rejse. Bosat i Haslev
KONTAKT OS
Erhvervskonto:
Sparekassen Sjælland & Fyn:
Reg.nr. 6070 konto 223195
§§§
Refsgaard Advokatfirma
Refsgaard Advokatfirma, CVR nr. 34 98 04 70, er en personligt ejet virksomhed. Advokat Anne Friis Refsgaard er ansvarlig indehaver.
Advokat Anne Friis Refsgaard er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.
Ansvarsforsikring
Anne Friis Refsgaard samt ansatte advokater er omfattet af firmaets garantiordning og ansvarsforsikring tegnet hos HDI -global. police nr. 156-76948224-30010. Forsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af virksomheden Refsgaard Advokatfirma, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
Refsgaard Advokatfirma har klientkonto i Sparekassen Sjælland-Fyn. I tilfælde af bankens konkurs får indskyderne dækning iht. lov om garantiordning for indskydere og investorer. Garantien dækker en berettiget indskyders midler op til 100.000 euro (ca. kr. 750.000). Dækningssummen dækker det samlede indskud, uanset om beløbene står på forskellige konti, herunder på både klientkonti og egne bankkonti. Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter beløbet blev indsat, og uanset om beløbet står på en særskilt konto. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på www.gii.dk.
God advokatskik
Refsgaard Advokatfirma, advokat Anne Friis Refsgaard samt ansatte advokater er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik i retsplejelovens § 126. God advokatskik udmøntes i de advokatetiske regler, der efterleves af firmaet. Reglerne kan ses på www.advokatsamfundet.dk. Klager over salærets størrelse eller advokatens adfærd kan indgives til Advokatnævnet, nærmere oplysninger herom findes på www.advokatnaevnet.dk.
Aftaleklausuler
Refsgaard Advokatfirma anvender ikke lovvalgs- eller værnetingsklausuler med mindre dette aftales med klienten.
Behandling af personoplysninger
Advokat Anne Friis Refsgaard er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som virksomheden modtager om dig.
Kontaktoplysninger: Advokat Anne Friis Refsgaard, Klintegårdsvej 87, 4783 Karrebæksminde, tlf.: 55 22 22 33, e-mail: info@advokatrefsgaard.dk.
Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er at løse juridiske opgaver for dig.
Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger følger af den ordrebekræftelse/aftale, som vi har indgået om løsning af en juridisk opgave.
Dine oplysninger behandles fortroligt, og videregives alene, hvis det følger af lov, eller det er nødvendigt for at kunne varetage hvervet som advokatvirksomhed. Videregivelse kan efter konkrete omstændigheder ske til offentlige myndigheder, modparter, andre advokater, Familieretshuset, domstolene og Advokatrådet.
De fleste oplysninger indhentes fra dig, men der kan tillige være tale om indhentelse af oplysninger fra andre, herunder offentlige myndigheder.
Refsgaard Advokatfirma har iagttaget de fornødne sikkerhedsforanstaltninger samt implementeret en række interne procedurer og politikker, der sikrer en høj sikkerhed.
Når du sender fortrolige eller følsomme oplysninger til Refsgaard Advokatfirma, anbefales det, at du benytter sikker post. På den måde bidrager du til at beskytte dine oplysninger.
Dine personoplysninger opbevares så længe, der er et sagligt formål hermed, typisk indtil din sag er afsluttet og i en efterfølgende periode på 10 år, med mindre der er konkrete forhold, som medfører, at perioden skal være enten længere eller kortere.
Personoplysninger indhentet til brug for hvidvaskprocedure, opbevares så længe, den relevante sag er under behandling og i 5 år herefter, hvorefter oplysningerne slettes. Perioden er fastsat ud fra en afvejning mellem forældelsesloven, de advokatetiske regler, databeskyttelsesforordningen samt forordning om beskyttelse mod hvidvask og terrorfinansiering.
Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke personoplysninger Refsgaard Advokatfirma opbevarer om dig, ligesom du har ret til at få rettet forkerte oplysninger.
Dine oplyser videregives ikke i markedsføringsmæssige øjemed, ligesom denne hjemmeside ikke anvender cookies.
Såfremt du er uenig eller utilfreds med Refsgaard Advokatfirmas behandling af dine personoplysninger, kan du til enhver tid rette henvendelse til Datatilsynet, se nærmere på www.datatilsynet.dk.
Tak, fordi du læste med.